Forsiden

Om mig

Min store passion er at hjælpe mennesker med at komme i øjenhøjde med sig selv, at støtte dem i at blive specifikke på det de ønsker, det der forhindrer dem, det der motiverer dem og at arbejde med deres fokus, så de når deres mål så hurtigt og effektivt som muligt.

Jeg møder mine kunder med engagement, hjerte og empati og lægger stor vægt på tryghed og tillid i vores fælles arbejdsrum. Jeg stiller spørgsmål, lytter til det du siger – og det du ikke siger – tuner mig ind på dig og støtter dig med varme videre i din proces.

Jeg arbejder til daglig som intern coach i IT firmaet SAP på globalt niveau, hvor jeg coacher mennesker fra så forskellige kulturer som Asien, USA og Europa. Jeg har mere end 10 års erfaring som ledelsens højre hånd og som udvikler og støtte til mennesker med et ønske om andet eller mere i deres liv.

Jeg er uddannet Mastercoach ved Manning Inspire v. Sofia Manning samt certificeret i Enneagrammet og persontype tests.

Derudover deltager jeg som mastercoach, mentor, feedbacker og eksaminator på coachuddannelserne hos Manning Inspire v. Sofia Manning. Jeg coacher ved særlige forespørgsler klienter udenfor SAP og Manning Inspire.